Overdragelse af lejlighed
Overdragelse af lejlighederne bestilles i god tid i forvejen ved at ringe til den ansvarlige for området (se bestyrelsens telefontavle) og aftale et tidspunkt, typisk om aftenen.
Alt materiale såsom regnskaber, vedtægter o.s.v udleveres af administrator Cej
Salgsaftalen udfyldes og underskrives. Dette skal gøres mindst 3 uger før selve overdragelsen. Salgsaftalen sendes til administrator Cej som undersøger om den er i orden. Derefter bliver der lavet en kopi til sælger og en til køber. Køber bliver bedt om at indbetale salgsbeløbet senest 14 dage før overtagelsen til foreningens konto:
Aflæsning af varme + vand bestilles af administrator Cej.
Sælger hæfter for forbruget til der er aflæst.
El og gas klares af sælger og køber indbyrdes. Der ville også blive bestilt en dørskilt og det første dørskilt er gratis
Køber betaler 250 kr. for overdragelse af lejlighed.
Ud over dette betaler hver part honorar til administrator. Som pt. er 7500 for lejligheder over 1,5 million og 6250 for lejligheder under 1,5 million. Dette ordnes når papirerne passerer kontoret.
Andelsbevis laves af administrator, hvis man har det gamle koster det ikke noget, ellers koster det 1250 kr.
Fra overdragelsesdatoen har køber 14 dage til at gøre indsigelse mod skjulte fejl og mangler. Med dette menes ikke småting (pletter, ridser etc.), men f.eks. ting, som står på vurderingsskemaet men som er defekte eller ikke forefindes.
Hvis du er ny i foreningen kan du få flere oplysninger her.
www.bellevue1.dk